Torpedostationen i Strib

Den tyske besættelsesmagt beslaglagde et større område på Nordstranden ved Strib i november 1944. Lige fra besættelsens start havde tyskerne haft fokus på Lillebælt. Lillebæltsbroen var et trafikalt knudepunkt, og selve bæltet var vigtigt for tyskernes adgang til Østersøen. Lillebælt måtte derfor kontrolleres. Tyskerne befæstede Fyn grundigt. Der blev anlagt flere flyvepladser og radar- og pejlestationer.

Tyskerne havde planer om at lave undervandstorpedoer, og det var netop det, de gik i gang med ved Strib. Adskillige garager blev bygget ind i skrænten ved stranden. Herfra kunne man slæbe torpedoerne ud i vandet og afprøve dem. Torpedoerne blev bygget i en hal ved Fredericia Havn. Der var også en torpedostation ved Lyby på Fredericia-siden af bæltet. Torpedoerne var fjernstyrede og kunne således bringes tilbage til torpedostationen efter en test.

 

Straks efter befrielsen kom engelske specialister til Strib og fjernede alt på stedet. Hele anlægget blev sprængt i 1949 med undtagelse af en enkelt garage, der i dag er restaureret.


Torpedostationen i Strib

Der er ingen events på denne lokation

Hvor kommer du fra?

Skriv din adresse her...

Snapshots fra ekspeditionen


Se flere billeder fra ekspeditionen til Torpedostationen.


Billederne er taget af forfatter Jens Blendstrup og billedkunstner Ole Lejbach.


Klik her for at gå til snapshot-galleriet.