Polymeren

På Polymeren blev der produceret skosåler, men også hjul til kørestol og gynger for legetøjsfabrikanten Kompan. På grund af for hård konkurrence lukkede Polymeren i 2010, men fem år efter købte Faaborg-Midtfyn Kommune sålefabrikken med henblik på at lave den til et kulturelt centrum i kommunen.

I 1878 grundlagde Rasmus Nielsen Polymeren, som i udgangspunktet skulle producere skosåler, men som med tiden også kom til at producere andre tekniske artikler, såsom hjul til kørestole, sæder og rygge til caféstole og sæder til gynger for legetøjsfabrikanten Kompan. Rasmus Nielsens søn overtog fabrikken og drev den frem til 1952, hvor en anden familie, familien Jacobsen, overtog virksomheden. Fra midten af 1990’erne begyndt det at gå ned ad bakke for Polymeren. Konkurrencen fra udlandet, primært fra Italien og Østeuropa, blev for hård, så man forsøgte at omlægge produktionen ved at lave skosålerne i andre materialer, men i 2010 måtte Polymeren dreje nøglen om. I nogle år lå bygningerne øde hen, men i 2015 købte Faaborg-Midtfyn Kommune fabriksbygningerne med det formål, at de skulle genopstå som et kulturelt centrum og samlingssted for borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune.

 

Polymeren ligger på Stationsvej 69, 5792 Årslev.

 



Load More
Something is wrong. Response takes too long or there is JS error. Press Ctrl+Shift+J or Cmd+Shift+J on a Mac.

Hvor kommer du fra?

Skriv din adresse her...

Når du kommer frem


Her kan du finde info om mad, toiletter og andre vigtige ting, når vi kommer nærmere Mod.Strøm-festivalen.