Hesbjerg Slot

Hesbjerg Slot blev opført af en boghandler, købt af en teolog, som drømte om at gøre det til et russisk-ortodoks nonnekloset, for i dag at være ejet af Hesbjerg Fonden, som ønsker at restaurere og revitalisere slottet.

I 1864 købte boghandler Milo fra Odense herregården Hesbjerg ved Blommenslyst og lod senere den renæssance-inspirerede bygning opføre. Til Hesbjerg hørte 600 tønder land, hvoraf en stor del var skov. I 1957 købte teologen Jørgen Laursen Vig Hesbjerg Slot, og han var frem til sin død i 2005 tæt forbundet med slottet. Jørgen Laursen Vig havde store visioner for Hesbjerg Slot, og i mange år drev han højskole på stedet. I 1964 oprettede han Danmarks første center for fredsforskning, Hesbjerg Peace Research College, på stedet. Der uddeles stadig en fredspris hvert andet år. Endvidere drømte Jørgen Laursen Vig om at oprette et russisk-ortodoks nonnekloster på Hesbjerg. Planerne var så fremskredne, at en enkelt nonne flyttede ind for at indrette klosteret, og det var meningen, at hun skulle finde flere nonner, som ville bo på slottet, men drømmen blev aldrig realiseret. Efter Jørgen Laursen Vigs død blev tanken om et nonnekloster droppet. I dag ejes slottet af Hesbjerg Fonden. Slottet er i dag noget forfaldent, men Hesbjerg Fonden arbejder på at skaffe midler til en restaurering, og Hesbjerg Fonden har ligeledes et ønske om at åbne slottet mere op for offentligheden.

 

Hesbjerg Slot ligger på Hesbjergvej 50, 5491 Blommenslyst.

 

Læs mere om Hesbjerg Fonden og Hesbjerg Slot på www.hesbjergslot.dk


Hesbjerg Slot
Load More
Something is wrong. Response takes too long or there is JS error. Press Ctrl+Shift+J or Cmd+Shift+J on a Mac.

Hvor kommer du fra?

Skriv din adresse her...

Når du kommer frem


Her kan du finde info om mad, toiletter og andre vigtige ting, når vi kommer nærmere Mod.Strøm-festivalen.