• Rizzi, Svensgaard og Møller

Rizzi, Svensgaard og Møller

Robert Cole Rizzi: Robert Cole Rizzi har som komponist og musiker indgået i en lang række tværæstetiske samarbejder. De seneste 5 år har han hovedsageligt arbejdet med stedspecifikke kompositioner og Lydkunstværker. Disse værker har både været realiseret i form af koncerter & installationer, blandt andet i Musikhuset Århus, Spinderihallerne Vejle & Vor Frue Kirke i København. For nylig har han komponeret lydlandskabet til kunstprojektet A Winters Tale i Solkær Enge og afsluttet et større værk komponeret til Skt. Nikolaj Kirke i Kolding, finansieret af Statens Kunstfond. Derudover afholder Robert Cole Rizzi også en lang række workshops i lydkunst for både skoler og voksne. Ofte har de en eksperimenterende form, der ud over skabelsen af musikalske værker også orienter sig mod læringsprocesser i kunstfeltet. Robert Cole Rizzi bori Kolding og er uddannet komponist og musiker fra det Fynske Musikkonservatorium og siden en MA i elektronisk musikkomposition fra det Jyske Musikkonservatorium.

Laila Svensgaard: Laila Svensgaard arbejder hovedsagligt med tegning, fotografi og lyd. De gennemgående temaer i hendes kunstneriske praksis er identitet og historie. Af nyere projekter kan nævnes værket og udstillingen Laila Svensgaard Drawings i Eks - rummet i København 2016. Værket adresserede til hvordan vi oplever rum, hvilken adgang vi har og hvorledes den personlige og kollektive historie kan videreføres gennem krop og handling. I 2014 havde Laila Svensgaard et kunstnerisk samarbejde med Jorn Museum og det Jyske Kunstakademi, hvor hun blandt andet producerede et fotografisk værk til kunsttidsskriftet ARK på baggrund af kunstneriske undersøgelser med hulkamera i Jornarkivet. Laila Svensgaard afvikler også workshops med hulkameraet som omdrejningspunkt. Workshopsene er orienteret imod brugen af hulkamera som kunstnerisk undersøgelsesværktøj, hvor eksempelvis kameraets konstruktion fordrer forskellige kunstneriske udtryk. Laila Svensgaard er uddannet billedkunstner fra Central St. Martins College of Art and Design & Malmö Art Academy.

Lea Kirstine Møller: Lea Kirstine Møller arbejder med foto, collage, dias, tekst, lysprojektion og film. De gennemgående temaer i hendes arbejde orienterer sig mod identitet, sted og kortlægning af narrative og visuelle spor og rum. Hun kombinerer et abstrakt mere tidsløst udtryk med genkendelige figurer og symboler. Lea Kirstine Møller har ageret som projektleder og opstarter af en række projekter i kulturelt og kunstnerisk regi. I den rolle har hun konceptualiseret og afviklet en lang række workshops i samarbejde med forskellige kunstnere. Lea Kirstine Møller har også arbejdet som med kunstformidling i undervisningsregi - blandt andet som formidler på Brandts og anmelder for KunstenNu. Hun har har en særlig interesse i det tværæstetiske og i udvekslingsforholdet mellem kunst og ledelse, æstetiske læreprocesser og undersøgelser af den æstetiske dimensions særlige potentiale. Lea Kirstine Møller bor i Odense og er uddannet fra Æstetik og Kultur Århus Universitet & Designledelse på Designskolen Kolding & Syddansk Universitet.


Hvor kommer du fra?

Skriv din adresse her...

Når du kommer frem