Sangen af Ærø

Kristian "UFO" Humaidan vil med Sangen af Ærø styrke og hylde sammeholdet på Ærø

Kristian “UFO” Humaidans værk Sangen af Ærø består af et antal originalkompositioner og sangtekster. I værket arbejder han i forskellige musikalske genrer, som på trods af individuelle forskelle smelter sammen og bliver et samlet udtryk. Derved dannes der en parallel til Ærø, som rummer mange forskellige mennesker, der alligevel har en stærk fælles identitet som ærøboere. Hovedparten af værket består af en række sange med fællessangkvaliteter. Kristian “UFO” Humaidan vil med sit værk gerne slå et sang for fællessangen: “Fællessangen styrker og bekræfter sammenholdet og den fælles identitet. I sangen kan man mødes og være lige. Fællessangen som genre er på tilbagetog, og jeg mener, det er væsentligt at give et tidssvarende bud på, hvordan fællessangen kan fornyes og holdes ved lige også i yngre generationer, qua dens særlige sociale kvaliteter”, siger han. Når Sangen af Ærø fremføres, vil Høkeren blive omdanne til en caféscene, og et lokalt vokalensemble vil fremføre fællessangene akkompagneret af Kristian “UFO” Humaidan og et lille band. Herefter synges sangene i fællesskab med publikum. Alle sangene, som bliver fremført på Høkeren, trykkes i et sanghæfte, og derved får Sangen af Ærø et fortsat liv på Ærø og kan styrke og blive en del af fællesskabet på øen.

 

Koncerten finder sted 9., 10. og 11. september kl. 20.


Hvor kommer du fra?

Skriv din adresse her...

Når du kommer frem