Camoufleret bunker

En bunker bliver iklædt patchwork med Royal Air Forces farver. Med den nye beklædning bliver bunkeren synlig i en anden kontekst end 2. Verdenskrig.

Den 9., 10., 12., 13. og 14. september fra kl. 11-15 arbejder Ida Guldhammer med at beklæde bunkeren. Selv om kunstneren ikke er til stede, er man selvfølgelig velkommen til at tage forbi bunkeren. 

 

Billedkunstner Ida Guldhammer camouflerer bunkeren ved det tyske anlæg med patchwork. Patchworket vil bestå af gamle såvel som nye strikvarer og blive syet sammen af strikkede, hæklede og syede “grydelapper”. Farverne vil have hovedvægt på røde, blå og hvide nuancer, som er Royal Air Forces farver. Under besættelsen, hvor der var mangel på alting, og hvor strik blev trevlet op og garnet genbrugt, hæklede man i tavs protes huer i disse farver. Ved at iklæde bunkeren patchwork får den et andet udtryk – en slags omvendt camouflage, som gør den synlig i en anden og ny kontekst.

 

Der oprettes en ”Strikke-hækle-sy café” på Otterup Geværfabrik onsdage fra klokken 10-15, hvor frivillige strikke-og hækleglade kan komme og give en hånd med eller hente materiale til ”hjemmearbejde”.

 

 


Hvor kommer du fra?

Skriv din adresse her...

Når du kommer frem